Undervisningen foregår med din egen hest og tager altid udgangspunkt i den ekvipage, I er. Det kan være en ung eller usikker hest, en hest med skævheder eller udfordringer med balance og styrke – men også en hest med adfærdsproblemer, tidligere dårlige erfaringer eller traumer, hvor kommunikationen mellem hest og menneske er blevet vanskelig.
Jeg arbejder gerne med de heste, der ikke altid passer ind i en enkel forklaring. For bag modstand, uro, spænding eller en adfærd, der opleves som vanskelig, ligger der ofte noget, vi først må forsøge at forstå. Det kan handle om kroppen, tidligere erfaringer, usikkerhed, manglende balance eller om kommunikationen mellem hest og rytter.
For mig handler dressur først og fremmest om at hjælpe hesten. Om at gøre kroppen stærkere, mere smidig og bedre i balance – og samtidig hjælpe rytteren til at forstå sin hest og udvikle en finere fornemmelse for det, der sker mellem dem.
Min tilgang er inspireret af den vertikale ridekunst fra Manuel Jorge de Oliveira og den klassiske dressur, hvor fokus ikke ligger på et bestemt ydre billede, men på hestens balance, selvbæring og evne til gradvist at bruge sin krop mere hensigtsmæssigt. Målet er ikke at presse hesten ind i en form, men at hjælpe den til at finde styrke, lethed og balance indefra.
Ridning behøver ikke se perfekt eller harmonisk ud i hvert eneste øjeblik. Udvikling er en proces, og nogle gange er den søgende, ujævn og mindre elegant at se på. Det afgørende er ikke billedet udefra, men om arbejdet hjælper hesten videre. Om den bliver stærkere, finder mere balance og gradvist lærer at bruge sin krop på en måde, der passer til netop dens anatomi og forudsætninger.
Jeg vil hellere give en hest den tid, den har brug for til at finde en bæredygtig vej gennem en bevægelse, end forme den ind i et billede, som måske ser flot ud, men ikke hjælper den videre.
Mit fokus er derfor ikke først og fremmest konkurrencer, dressurklasser eller bestemte resultater. Hvis dit mål primært er at komme hurtigt videre i konkurrencedressuren, er min undervisning måske ikke det rette valg. Men hvis du ønsker at udvikle din hest fysisk, forstå den bedre og skabe en finere, mere præcis og tillidsfuld kommunikation mellem jer, så er det netop dér, mit arbejde begynder.
FRIRUM får snart sin første skolehest – en godt uddannet hest, som kan give rytteren mulighed for selv at mærke balance, lethed og de små nuancer i den vertikale ridekunst.
Undervisning på skolehest er ikke kun relevant, hvis du ikke har din egen hest. Det kan også være meget lærerigt indimellem at ride en anden, veluddannet hest og mærke, hvordan det føles, når hesten allerede har forståelse for hjælperne, balance og selvbæring. På den måde kan hesten selv være med til at lære rytteren noget, som man bagefter kan tage med hjem i arbejdet med sin egen hest.
Har du lyst til at høre mere, når vi er klar, er du meget velkommen til at skrive til mig allerede nu.
Nogle gange har man brug for mere tid end en enkelt undervisningstime. På et 3-dages intensivkursus får du og din hest mulighed for at arbejde mere sammenhængende og i dybden – med tid til både træning, refleksion og fælles oplevelser.
Forløbet tilpasses jer individuelt og kan blandt andet indeholde:
- intensive vertikale træningssessioner
- teori og praksis
- mulighed for rideture i naturen og området omkring Jungshoved
- tid til ro, fordybelse og til bare at have det godt sammen med din hest
Målet er ikke at presse mest muligt ind på få dage, men at skabe tid og rum til udvikling, forståelse og en stærkere forbindelse mellem dig og din hest.
Læs mere om ophold med egen hest →
Jeg har redet og arbejdet med heste i snart 40 år og har gennem tiden fået lov til at lære mange meget forskellige heste at kende. Jeg har redet dem, trænet dem, været med til at videreuddanne dem og har ofte fået den tillid, at andre mennesker har inddraget mig i arbejdet med deres heste. Hver eneste hest har lært mig noget.
Jeg har også altid været draget af de heste, der ikke nødvendigvis var de nemmeste. Heste med stor personlighed, usikkerhed, spændinger eller adfærd, som krævede, at man så lidt længere end til det, der umiddelbart viste sig.
Men min PRE Mio er nok den hest, der har lært mig allermest.
Mio er en utrolig stærk, intelligent og selvsikker hest med en meget tydelig personlighed. Da han kom til Danmark, havde han samtidig en stor bagage med sig. Et stort miljøskifte, en sen kastration og de erfaringer, han havde med sig, satte deres spor, og hans styrke og usikkerhed kom i perioder til udtryk gennem meget udfordrende adfærd.
Da jeg overtog ham, blev det begyndelsen på en lang proces. Ikke med fokus på at få hans adfærd til at forsvinde så hurtigt som muligt, men på at forstå ham. Hvorfor reagerede han, som han gjorde? Hvad havde han brug for fysisk og mentalt? Og hvordan kunne jeg selv blive tydeligere, mere præcis og mere nærværende i min kommunikation?
Med tid, tålmodighed, opmærksomhed og en stor portion respekt for den hest, han er, fandt vi langsomt en anden vej sammen. I dag er han en fantastisk og trofast partner, og vi er blevet et stærkt team.
Selv efter så mange år med heste har Mio på en helt særlig måde beriget og forandret min forståelse af kommunikationen mellem hest og menneske. Mere end nogen anden hest før ham har han lært mig, hvor meget der ligger i de små signaler, i timingen, i vores egen tydelighed og i evnen til virkelig at lytte til det, hesten forsøger at fortælle.
Han har lært mig, at kommunikation med heste ikke først og fremmest handler om at få et bestemt svar, men om at skabe en forbindelse, hvor begge parter kan føle sig trygge, forståede og i stand til at udvikle sig.
Den forståelse tager jeg med mig ind i al min undervisning – og især i arbejdet med de heste, der kræver, at vi ser lidt længere end til selve adfærden.
Vi har en 20 x 40 meter ridebane, som giver gode rammer for både undervisning, træning og arbejde fra jorden.
Derudover har vi mulighed for at benytte to ridehaller i nærområdet, hvilket giver gode træningsmuligheder hele året – også når vejret ikke viser sig fra sin bedste side.
Lige uden for døren finder du skov og natur, og området omkring Jungshoved byder på mange smukke ridemuligheder. Her kan du ride ture på op til ca. 20 km og blandt andet fortsætte hele vejen mod Præstø.
For mig handler ridekunst ikke om at forme hesten ind i et bestemt billede. Det handler om at udvikle hesten ud fra dens egen anatomi, historie og personlighed – og om at hjælpe den til at finde mere balance, styrke og sikkerhed i sin egen krop.
Jeg arbejder med inspiration fra blandt andre François Baucher, Nuno Oliveira og Manuel Jorge de Oliveira. Det, der især taler til mig hos Nuno Oliveira, er tanken om lethed, værdighed og respekt for den enkelte hest. Ikke som noget, der skal kopieres som en metode, men som en måde at se og forstå hesten på.
En vigtig del af mit arbejde er også inspireret af Manuel Jorge de Oliveira og den vertikale ridekunst, som handler om mere end biomekanik. Hestens krop og psyke hænger tæt sammen. En hest, der føler sig usikker, spændt eller ikke forstår opgaven, vil også vise det i sin krop og sine bevægelser. Derfor er det lige så vigtigt at udvikle hestens selvtillid, ro og forståelse som dens fysiske styrke.
Målet er ikke kun en hest, der bevæger sig korrekt, men en hest, der bliver mere sikker i sig selv, mere selvstændig i sin balance og mere tryg i kommunikationen med rytteren.
Og så skal der være plads til glæde, variation og spontanitet. Ridning skal være seriøst arbejde, men det må også være sjovt. Der må gerne grines, prøves noget nyt og indimellem gå lidt vildt for sig – så længe både hest og rytter føler sig trygge.
Ingen dag er helt den samme. Hesten kan føles anderledes, rytteren kan komme med en anden energi, og omgivelserne kan stille nye krav. Derfor kan man heller ikke bare fortsætte præcis dér, hvor man slap dagen før.
Ridning er ikke som at bygge noget færdigt, hvor man kan lægge værktøjet fra sig og fortsætte fra samme sted næste dag. Vi arbejder med levende væsener – både hesten og os selv – og derfor må vi hver dag møde træningen med åbenhed, opmærksomhed og vilje til at tilpasse os det, der er lige dér.
For mig er det netop en del af ridekunsten: at kunne mærke, lytte, justere og samtidig bevare glæden ved at være sammen med hesten. Variation, nysgerrighed og humor er ikke noget ved siden af træningen – det er en vigtig del af den.
