Er du rytter?

Du er meget velkommen til at medbringe din egen hest under opholdet.

Vi har både folde og – hvis det bliver nødvendigt – en boks til rådighed. Sammen kan vi tilrettelægge opholdet, så hesten bliver en naturlig del af oplevelsen, hvad enten det er rolige ture i naturen, samvær på gården eller andre aktiviteter, der giver mening for dig og din hest.

Ønsker du undervisning, tilbyder jeg også individuel dressurundervisning og horsemanship. Min undervisning bygger blandt andet på principperne fra François Baucher og Nuno Oliveira og har fokus på balance, lethed, selvbæring og et harmonisk samarbejde mellem hest og rytter.

For mig handler klassisk dressur ikke om at opnå bestemte øvelser, men om at udvikle en hest, der bevæger sig med glæde, tillid og forståelse. Undervisningen tilpasses altid den enkelte hest og rytter med udgangspunkt i deres behov, erfaring og mål.

Har du spørgsmål eller ønsker at høre mere, er du altid velkommen til at kontakte mig. Så tager vi en uforpligtende snak om dig, din hest og dine ønsker for opholdet.

Tilvalg

Medbring din egen hest
Du er meget velkommen til at medbringe din egen hest under opholdet.

Pris: 300 DKK pr. dag

Inkluderer:

  • Fold
  • Wrap
  • Vand

Din hest passes af dig under opholdet. Har du behov for en boks, er dette muligt efter aftale.

Individuel dressurundervisning & horsemanship

Ønsker du undervisning under opholdet, tilbyder jeg også individuel dressurundervisning og horsemanship, tilpasset dig og din hest.

Pris: 600 DKK pr. lektion (ca. 45–60 minutter).